Midt i et smukt naturområde i Taastrup omgivet af dyr, væksthuse og marker med grøntsager og blomster ligger Copenhagen Dome. Her er den 350 m2 store kuppelformede bygning, Domen, rammen om vores aktiviteter. Domen er en del af den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde, som har over 35 års erfaring med at skabe meningsfulde jobs for udsatte mennesker. Du kan læse mere om Grennessminde her.
En donation fra Hempel Fonden, gjorde det muligt at etablere Domen på Grennessminde i 2017. Frem til september 2022 fungerede Copenhagen Dome som et videnscenter for socialøkonomi med rådgivning til organisationer og virksomheder om udvikling af sociale indsatser.