fbpx

Værktøjskasse til kommuner

Viden om socialøkonomi  / Værktøjskasse til kommuner

Vi bringer på denne side løbende inspiration og værktøjer, der skal bidrage til at skabe flere jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Konkrete strategier fremmer jobs til alle
En del danske kommuner har allerede strategier, der skal bidrage til at fremme socialøkonomien. En undersøgelse fra CBS peger på, at ca. en tredjedel af kommunerne allerede har udviklet en strategi på området.

Erfaringen fra flere kommuner er, at en konkret strategi for socialøkonomi, der følges op af handling, kan have stor betydning for, at der etableres flere og mere bæredygtige socialøkonomiske virksomheder. Se udvalgte strategier her: Silkeborg kommune, Roskilde Kommune, Kolding Kommune og Slagelse Kommune.

 

Guide til kommuner – sådan skaber I vækst med socialøkonomi
Organisationen Selveje Danmark har sammen med Silkeborg, Odense, Kolding og Slagelse kommuner udviklet en guide til, hvordan kommuner kan styrke socialøkonomien. Publikationen indeholder konkrete eksempler på gode samarbejder mellem socialøkonomiske virksomheder og kommunerne, som skaber arbejdspladser og vækst. Læs mere i udgivelsen her.

 

CBS-studie om socialøkonomi stiller skarpt på kommunernes udfordringer
Anker Brink Lund og Katja Isa Sørensen fra CBS udgav i foråret 2018 publikationen ”Sorgfrit udkomme & timeligt velvære?”, der analyser udviklingen af og udfordringerne for socialøkonomi i Danmark. I publikationen stilles der skarpt på de udfordringer og muligheder, der er i kommunerne i dag, når forvaltninger på tværs af kommunen skal samarbejde om socialøkonomi. Læs her.

Læs interview med Anker Brink Lund om forskningsprojektet i Altinget 27. maj 2018: ”Professor slår et slag for socialøkonomi: Vi har brug for Teddybjørns-kapitalismen.” Læs her.

 

Ti tiltag der fremmer etablering og vækst af socialøkonomiske virksomheder
1. En indgang til kontakten med kommunen
En del kommuner har allerede etableret én særlig indgang til kontakten med socialøkonomiske virksomheder. I praksis betyder det, at ansatte i kommunen, som har en særlig viden om socialøkonomi, guider virksomhederne, så de ikke ”farer vild i systemet.” De kommunalt ansatte sørger for, at den pågældende socialøkonomiske virksomhed, kommer i kontakt med de rette medarbejdere, eller at der bliver arrangeret møder med eksempelvis kommunens indkøbsafdeling. Erfaringer viser, at det også er en fordel for de socialøkonomiske virksomheder, at de har den samme kontaktperson i kommunen – eksempelvis en jobkonsulent, som har viden om socialøkonomi.

2. Indkøbs- og udbudspolitik, der tilgodeser socialøkonomiske leverandører
Flere kommuner har en indkøbs- eller udbudspolitik, hvor socialøkonomiske virksomheder bliver tilgodeset som leverandører.

Udbudsloven giver en række muligheder for at tilgodese socialøkonomiske virksomheder i udbud – læs mere om udbudslovens muligheder i notat fra Advokatfirmaet Horten

Her er eksempler på, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan prioriteres i indkøbspolitikken:

  • Kommunen kan indgå aftaler med socialøkonomiske virksomheder, så de bliver en del af kommunens almindelige indkøbsaftaler. Silkeborg Kommune har erfaring med denne model. 
  • Der kan oprettes en leverandørportal, som matcher egnede opgaver med socialøkonomiske virksomheder. Odense Kommune har erfaring med denne model
  • Kommunens strategi og informationsmateriale kan sætte retning og rammer for indkøbere i kommunen. Det kan gøres tydeligt, hvilke socialøkonomiske varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige, og hvornår det juridisk er muligt at tilgodese indkøb fra socialøkonomiske virksomheder. I Roskilde Kommune arbejder man med denne model.
  • I kommunale udbud kan man stille krav om, at en nærmere angivet del af opgaven eller hele opgaven skal løses af en socialøkonomisk virksomhed.
  • Man kan give en række fordele til socialøkonomiske virksomheder i forhold til kommunens  indkøb. Fx giver Silkeborg Kommune registrerede socialøkonomiske virksomheder ret til et møde med indkøbsafdelingen samt adgang til at være en del af kommunens indkøbsportal.

3. Sparring, råd og vejledning
En del kommuner har initiativer til at styrke erhvervsvejledning af socialøkonomiske virksomheder. Det kan være gennem den almindelige erhvervsvejledning i kommunen, eller det kan være gennem særlige ordninger målrettet socialøkonomiske virksomheder.

Eksempelvis har Roskilde Kommune etableret en mentorordning for sociale iværksættere, og i Odense Kommune har en iværksætterkonsulent sit fokus på socialøkonomiske virksomheder. 

4. Intern gruppe på tværs af forvaltninger
Socialøkonomiske virksomheder er ofte udfordret af, at der er flere forvaltninger involveret. For det første kan det gøre kontakten med kommunen vanskelig, da forvaltningerne ikke nødvendigvis taler sammen. For det andet kan det være svært at vise den fulde værdi af socialøkonomiske virksomheder, da deres positive bidrag fordeler sig over forskellige forvaltninger.

Nogle kommuner har derfor oprettet en fælles intern gruppe på tværs af forvaltninger. Odense Kommune har oprettet en intern gruppe på tværs af forvaltninger med henblik på stærkere forankring, politisk opmærksomhed, udarbejdelse af en strategi og nye tiltag.

5. Priser og påskønnelser
Flere kommuner uddeler priser eller anerkender på anden vis de socialøkonomiske virksomheder i byen. Påskønnelsen kan have betydning for den enkelte socialøkonomiske virksomhed – ikke mindst med den positive omtale i medierne. Desuden kan priser også være med til at skabe synlighed for den værdi, som socialøkonomiske virksomheder skaber for det enkelte menneske, for lokalsamfundet og kommunen. Læs Silkeborg Kommunes strategi her

6. Netværk for virksomheder
Kommuner kan med fordel bidrage til at etablere netværk blandt områdets socialøkonomiske virksomheder. I et sådant forum kan man drøfte de barrierer og udfordringer, som virksomhederne oplever, og hvordan samarbejdet med kommunen kan styrkes. Det kan også være en god ide at inddrage repræsentanter fra større virksomheder, der evt. kan være aftagere af produkter, eller på anden vis kan indgå i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.  

Et netværk kan også give kommunen information om, hvordan der skabes gode rammer for de socialøkonomiske virksomheder. Roskilde og flere andre kommuner har oprettet socialøkonomiske netværk. Læs mere.

7. Virksomhedsfællesskaber for sociale iværksættere
Rundt omkring i Danmark er der eksempler på, at private organisationer har oprettet fysiske innovationsmiljøer for sociale iværksættere. De såkaldte ”impact hubs” har været efterspurgt af sociale iværksættere. Kolding Kommune har som en del af sin strategi etableret en erhvervspark, der samler socialøkonomiske virksomheder under samme tag.

8. Partnerskabsaftaler
Samarbejdet mellem kommunen og socialøkonomiske virksomheder kan formaliseres yderligere med en partnerskabsaftale, der definerer de gensidige forpligtelser og opgaver mellem parterne. Jammerbugt Kommune har god erfaring med dette. Læs mere i deres partnerskabsaftale her.

9. Opsøgende virksomhedsindsatser
For mange virksomheder kan det være svært selv at få øje på de opgaver, som med fordel kan løses af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.  Her kan kommunen gennem et opsøgende arbejde hjælpe virksomheder med at spotte de socialøkonomiske potentialer. Denne tilgang anvendes systematisk i Silkeborg Kommune. Der er flere veje at gå i forhold til at hjælpe virksomhederne:

Flexjob in-house: Kommunen kan hjælpe virksomhederne med spotte de dele af deres produktion, der med fordel kan varetages af en ansat på fleksjob. Dernæst kan kommunen hjælpe virksomhederne med det formelle papirarbejde omkring fleksjob og eventuelt tilkoble en mentorordning.

 Outsourcing: Hvis virksomheden kan outsource en del af produktionen til en socialøkonomisk virksomhed, er det en effektiv måde at skabe mere socialøkonomi på, og det kan samtidig styrke virksomhedens CSR-arbejde. Outsourcing kan fx foregå ved, at en socialøkonomisk virksomhed tager en given opgave. Det væsentlige er, at virksomheden ikke behøver at forholde sig til ansættelse, løn, socialpædagogiske opgaver med videre; de skal blot betale for den pågældende opgave.

Kommunens opgave er at hjælpe virksomhederne med at finde de opgaver i virksomheden, der kan outsources samt at hjælpe med selve konstruktionen af den pågældende outsourcing, herunder at finde en egnet socialøkonomisk leverandør til opgaven.

Silkeborg Kommune har erfaring med denne outsourcing-model – se deres strategi her. Slagelse Kommune har også et strategisk fokus på at skabe samarbejder mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder med en CSR-profil.

10. Orlovsmulighed til iværksættere
For at fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder kan der gives mulighed for, at
ansatte i kommunen kan få betalt arbejdsorlov, hvis medarbejderen ønsker at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Silkeborg Kommune har erfaringer med en sådan ordning. Læs mere her.
Orlovsmuligheden er også et stærkt symbolsk signal til alle ansatte i kommunen om, at socialøkonomi er et prioriteret område i kommunen.