Overvejer du at starte en socialøkonomisk virksomhed?

Vi har samlet en række værktøjer og links, der hjælper dig i gang med at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Kommunernes erhvervsservice til iværksættere 

Som det første er det vigtigt, at sætte sig ind i, hvad det kræver at drive en virksomhed. Mange kommuner har et tilbud om at hjælpe iværksættere i gang.
Her finder du kommunernes erhvervsservice til iværksættere. I nogle kommuner er der konsulenter, der har særlig forstand på at hjælpe sociale iværksættere.
Se fx Jammerbugt Kommune eller Silkeborg Kommune.

Sparring på socialøkonomisk forretningsudvikling

Har du brug for sparring på din forretningsidé? Du er velkommen til at kontakte os, og vende din idé med vores konsulenter.  Kom forbi Videnscenteret til en kop kaffe og fortæl om dine planer. Har du behov for yderligere hjælp til forretningsudvikling, har du mulighed at købe vores konsulenter til et forløb.
Du har også mulighed for at få hjælp fra Cabis ekspert inden for socialøkonomi eller fra konsulenter fra Kooperationen.

Undersøg markedet

Center for Socialøkonomi har udarbejdet en ‘Socialøkonomisk iværksætterguide‘, der giver dig værktøjer til at analysere og undersøge, hvordan markedet for din forretningsidé er.
Guiden giver dig også værdifulde råd om din budgettering, forretningsplan og meget mere.

Opret din virksomhed

Når du skal oprette din socialøkonomiske virksomhed, foregår det fuldstændig som, hvis du skulle oprette en almindelig virksomhed på virk.dk.
På siden finder du en vejledning, der hjælper dig trin for trin.

Registrering som socialøkonomisk virksomhed

Hvis din virksomhed skal registreres som socialøkonomisk, kan du læse Erhvervsstyrelsen vejledning her. Kooperationen har desuden udarbejdet en kort guide, og vi har listet kriterierne for registrering her.

Mangler du yderligere information eller inspiration?

Nedenfor har vi samlet artikler, bøger og forskningsmateriale, der kan hjælpe dig videre.

Artikler 
Julie Hjerl Hansen har igennem et interview med Videnscenterets centerchef, Dorte Bukdahl, udarbejdet en udførlig trin for trin guide til, hvordan du starter en socialøkonomisk virksomhed.
Her finder du mange nyttige råd og links til at komme godt i gang. Artiklen er udgivet i Altinget, marts 2019.

Bøger 
Knud Foldschack og Line Barfoed udgav i 2015 bogen Socialøkonomiske virksomheder – en håndbog.
Bogen indeholder blandt andet praktiske vejledninger, konkrete eksempler og overvejelser om de mange nye muligheder for socialøkonomiske virksomheder.

Forskning 
Anker Brink Lund og Katja Isa Sørensen fra CBS udgav i 2018 ”Sorgfrit udkomme & timeligt velvære?”, der analyserer udviklingen af og udfordringerne for socialøkonomi i Danmark.